Den 1. oktober 2002 var en god dag. Jeg var nemlig så heldig, at jeg kom med i det der Madonna-kopiband, som havde haft mig til audition. Jeg var den ene af to korpiger, og så var der også en leadsangerinde. Vi mødtes alle sammen første gang til den første øver, tirsdag d. 1. oktober 2002. Det var sjovt. Det var spændende. Det var med en følelse af, at det kunne blive rigtig godt, det her. Vi kom godt ud af det med hinanden allesammen, lige fra første dag. Efter den anden øver, tirsdagen efter, skrev jeg i min dagbog: “Jeg er så vild med at jeg er kommet med i det her band. Tror det vil bringe en del med sig.” Hvor meget, har jeg først forstået nu… 🙂
Om en uges tid er det ti år siden jeg var på en slags date med Martin for første gang. Stay tuned…