>Aktioner eller argumenter.

>Jeg læste på dr.dk i morges, at lærere på Frederiksberg i Kbh. aktionerer i fællesskab ved at udvise civil ulydighed og nægte at lave elevplaner, som ellers er en lovpligtig opgave. Bertel Haarder udtalte om dette, at han ikke lytter til aktioner, men gerne til argumenter. Jeg er egentlig ret positivt stemt overfor ideen bag individuelle elevplaner. Det er efter min opfattelse noget som lærere allerede har lavet i mange år. Nu er forskellen bare, at det skal dokumenteres. Og det kan der være meget godt i. Men, som en af mine kolleger sagde,: “Hvor er det ærgeligt, at det er noget Bertel har fået gennemført.” Det er som om, at han får det til at gyse i os allesammen. Og endnu engang har DLF, efter min mening, været uforskammet passive da loven om individuelle elevplaner lov er blevet godkendt og vedtaget. For der er ingen der vil fortælle os hvordan en individuel elevplan skal se ud. Fra ministeriet er det blevet kastet videre til kommunerne, som har kastet det videre til skolelederene. Og skolelederene sender den videre til de selvstyrende teams, altså os lærere. “Find selv en måde at lave elevplaner på. Prøv jer frem” Med den “senden-aben-videre”-fremgangsmåde er man nemlig fri for at afsætte timer til at arbejdet rent faktisk bliver udført. Så enten skal vi lave elevplanerne i vores fritid, eller også skal vi tage tiden fra undervisningen. Jeg kender ikke nogen der vil klappe i hænderne ved tanken om at arbejde gratis, og jeg kender Bertel Haarders indstilling til, at man tager tid fra undervisningen. Det vil ikke hue ham! Der har du dit argument, Bertel. Du er undervisningsminister, du skal rent faktisk ikke være imod os, men spille med os. Du skal være garant for, at Danmark har gode skoler der leverer kvalificeret undervisning. Og det gør man ved at holde sig gode venner med lærerne, og sørge for at de har rimelige arbejdsbetingelser. Vi vil gerne lave dine lovpligtige elevplaner, men vi vil ikke sidde din arrogante indstiling til vores arbejde overhørrig. Prøv du at være lærer i den danske folkeskole af idag, bare en lille måneds tid. Vi gør et kæmpe stykke arbejde og engagerer os hver eneste dag. Vi har MASSER af argumenter, men du har ikke villet høre dem. -I hvert fald ikke ind til nu.

3 tanker om “>Aktioner eller argumenter.”

  1. >Hans mail er minister@uvm.dk.

    Jeg ville sende ham et link til den her post hvis jeg var dig 🙂

    Har tidligere haft en sjov mailkorrespondance med Naser Khader – han var flink til at svare. Måske Bertel er det samme? (selvom jeg godt nok ikke selv har så høje tanker om stodderen…)

  2. >Hans mail er minister@uvm.dk.

    Jeg ville sende ham et link til den her post hvis jeg var dig 🙂

    Har tidligere haft en sjov mailkorrespondance med Naser Khader – han var flink til at svare. Måske Bertel er det samme? (selvom jeg godt nok ikke selv har så høje tanker om stodderen…)

  3. >Hans mail er minister@uvm.dk.

    Jeg ville sende ham et link til den her post hvis jeg var dig 🙂

    Har tidligere haft en sjov mailkorrespondance med Naser Khader – han var flink til at svare. Måske Bertel er det samme? (selvom jeg godt nok ikke selv har så høje tanker om stodderen…)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *