Jeg bliver ikke tynd af at amme mine børn. Jeg går i barselsfælden. Med Ole åd jeg som om jeg skulle spise for to. Det skal man ikke. Heller ikke når man er gravid… Med Eva spiste jeg alt for mange is og alt for meget chokolade. Jeg bilder mig ind at det er derfor hun er så sød og glad idag…

Med Ines skal det være anderledes. Det er jeg blevet enig med mig selv om. Jeg kan nemlig godt tabe de ekstra 5-7 kilo post-gravid fødefedt jeg tilsyneladende pådrager mig, i forbindelse med det at være gravid og føde børn. Jeg har gjort det to gange. Det har taget hhv. to år og halvandet år at nå brudekjolevægten igen. Hvorefter det er lykkedes mig at blive gravid og tage tyve (!) kilo på i løbet af 9 måneder. (Hvorfor er det egentlig at det er nemmere at have fart på i den forkerte retning…? Nå, det var et sidespring.)

Mit barselsdogme skal hjælpe mig til at tabe mig igen, men uden selvlede og ærgrelse over den krop jeg bor i. Dogmet lyder:

Jeg vil se mig selv som tyk og lækker indtil jeg igen er slank og smækker.

Dogmets regler lyder som følger:

• Begynd hver dag med at glæde dig over, at din krop har fostret og født tre dejlige sunde og raske børn.
• Gå i tøj der sidder tæt. Former er flot, især når de er runde.
• Drik vand når du er lækkersulten.
• Spis ikke efter kl 20.00
• Løb en tur når det lige passer ind i dagens program. Og glæd dig over at du kom afsted, i stedet for at ærgre dig over at det er længe siden du var afsted sidst.
• Tag imod den ros din mand giver dig for dit udseende. Han mener det.
• Glæd dig over, at du ikke skal være gravid igen.