Klokken er nu 21.00. For præcis 10 år siden så jeg Martin første gang.

Jeg skulle til audition i det der band, som jeg skrev om i sidste indlæg. For jeg skrev jo til den der mailadresse der stod på sedlen og gjorde opmærksom på mig selv, fik svar tilbage om at de gerne ville se mig til audition og en dato. 12. september 2012, kl. 21.00. Der var også vedhæftet nogle lydfiler med de sange jeg skulle synge. Jeg syntes selv at prøven gik rimeligt godt, på trods af at min hals ikke var i topform. Og jeg husker, at jeg efter prøven var mere end spændt på, hvordan de syntes det var gået.

Martin stod i øvelokalet bag sin Yamaha Motif og kørte den ene elegante pick-up-line af efter den anden. Elegante, fordi de aldrig blev klæbrige, men hele tiden gjorde opmærksom på, at han for det første havde ordet i sin magt, og for det andet, at han bestemt syntes jeg var værd at samle på. Jeg havde en t-shirt på, som jeg havde købt i Berlin et halvt år tidligere. Der stod “Never judge a girl by her t-shirt” på den. Tø-hø.

Jeg husker at jeg syntes at de der drenge var festlige, og om ikke andet, så var nye venner jo altid en kærkommen ting i min nye by. En af dem læste også til lærer, så vi havde jo også noget at snakke om. Jeg kørte hjem fra auditionen med flere sommerfugle i maven end da jeg kom. For jeg håbede sådan, at de ville have mig med.