>Familien Krøger er flyttet i eget hus!

>Efter en hektisk weekend med uvurderlig hjælp fra vores familier er vi nu flyttet rigtigt. Det var meget svært for mig, med min organisator-trang og forkærlighed for overblik, at måtte se til fra sidelinjen, mens de andre flyttede vores ejendele. Ingenting havde jeg overblik over. Jeg skulle kun passe på Ole. Puha, en anden gang vil jeg hellere have veer i 30 timer end være tilskuer til min egen flytning. Jeg kan bedst med at være hende der ved hvor alting er, og det kan man bestemt ikke sige at jeg ved lige nu…

Men hvor er det dejligt at have fået mere plads, lysere rum og egen vaskemaskine! Og hvor er det dejligt at have en søn der bare tager alting roligt, og ikke lader sig stresse. Ole er bare en glad og tilfreds dreng, som er blevet god til at huske, at man er vågen om dagen, og sover om natten. Han får mad hver 3.-4. time og sover så videre, så hans mor også kan sove videre 😉 Og så nyder vi at Martin har ferie i forlængelse af sin barsel. Det er så dejligt at være en familie, der har tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *