>Ferie.

>Det er længe siden vi har siddet helt stille med hver sin syssel en søndag aften, uden tændt fjernsyn, uden et legende barn om benene, uden udsigten til en mandag i arbejdets tegn. Det er en særlig aften i aften. Vi har fri i morgen, begge to, vi skal ikke andet end være sammen med hinanden og Ole, som sover trygt i sin weekendseng i det store soveværelse i huset Havglimt på Fanø. Her er lidt gråt og lidt vådt, men vi har ferie, så vi lod som om vejret var helt rigtigt, og gik op efter is i støvregnen. Imorgen tager vi nok til stranden mellem de varslede små-byger.

På Fanø søger jeg roen. Og jeg kan mærke, at den er forbavsende tæt på, allerede 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *