>Jeg hader fodbold!

>Nu har jeg holdt VM fodbold ud i godt tre uger. Og nu gider jeg godt nok ikke mere. Jeg troede ikke jeg skulle sige det, men jeg ville ønske at Danmark havde været med, for så havde der måske været chance for at det kun var DK’s kampe der var interessante at følge. Men med indtoget af BT’s managerspil har hver eneste kamp været vigtig for min kommende mand. Han ligger pt.nr. 315 ud af ca. 28.000 spillere, og bevares, det er da flot, han er dygtig, ja. Men når han skal se HVER ENESTE KAMP, så bliver det ret belastende i længden. Og jeg er til dagligt glad for vores harddisk-optager, men lige nu ønsker jeg den langt væk, for nu kan han jo optage ALT!!!! Jeg hader fodbold! Det stjæler tv-minutter fra Beverly Hills, og man kan ikke regne med normale tv-avistider. Og Ronaldinho er bare så grim! Hvis han var min hund, så var han blevet klippet for længe siden! ARGH!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *