Hvis man skal sige ét ord om vores liv lige pt, kunne man vælge at sige “skrump”. Fordi: Vi er flyttet, til færre kvadratmeter. Alle voksenbøger fra vores indbo er sendt på lager, for der er også gået skrump i vores tid. Hvis vi får læst en bog fra ende til anden de næste tre år, må det være en børnebog vi læser højt for afkommet.

Der er også gået skrump i tålmodigheden. Især hos Eva, der lige er blevet tre år, og er helt overbevist om, at hun ved bedst, og at hun skal bestemme alt. Og for det meste er det kun mor der duer. Det får også tålmodigheden til at krympe hos mig…

Heldigvis er det ikke kun den negative form for skrump vi oplever. Jeg kan med glæde meddele at jeg ikke længere bærer rundt på overskydende fødefedt. Barselsfælden fik mig ikke særligt længe denne gang. Hvorfor? Fordi jeg lod være med at gå tur med barnevognen. Så kom jeg nemlig ikke til at gå forbi Rema1000 og købe alt det, jeg ikke havde godt af. Så nu er jeg på brudekjolevægt. Men hvis jeg skal kunne passe den igen skal jeg først lige være lidt mere fast i kødet… Så er det jo heldigt at jeg har meldt mig til Lillebælt halvmarathon lørdag d. 4. maj. Efter let pres fra mine unge og spændstige fætre, Søren og Henrik, der med garanti giver mig voldsomt baghjul. Mit mål er blot at løbe hele vejen. Tiden er underordnet. At løbe et halvmarathon er nemlig et af mine nytårsforsæt. Et andet er, at jeg vil lære at temperere chokolade… Det må blive i andet halvår af 2013. Min skønne mand bruger lige for tiden en del tid i træningscentret. Om han skrumper af det må tiden vise. Det er svært at se når man ser på hinanden hver dag.