Vi var ude at spise i tirsdags og fejre vores første årti sammen. Peberbeuf på Klassisk 65. Tjeneren made my day. Hun vurderede mig til at være 5 år yngre end jeg er, og hun var ved at tabe kæben da hun fik at vide at vi har tre børn… Men hvad, hun var også kun 21 år og havde tre-måneders-dag med kæresten. Hvad ved man når man er 21 år og nyforelsket? Ikke nok om ungdomslivets ulidelige lethed, i hvert fald. Tænk hvis man var 21 år igen… Jeg ville nyde det faktum at jeg kun havde mig selv at tage ansvar for. Hvor var det sorgløst. Og hvor viste man det bare slet ikke…

Jeg beamer lige mig selv tilbage til bleer, billån, børnehaveforældremøde og brf-kredit. For  det vi skal bruge vores tid på det næste stykke tid er, at flytte. Vi har nemlig solgt hytten, opsagt det der brf-kredit-hejs og flytter i lejebolig i 2013. Vi vil nemlig gerne have et større hus. Og vi vil gerne have et nyere hus. Eller et hus som nogen har renoveret på. For vi kan ikke købe et ældre hus, rive det halve ned og genopbygge det selv. Det har vi slet ikke hverken lyst eller evner til! Og Vi har tre børn der ikke har fortjent at deres forældre skulle ende med at gå fra hinanden i frustration midt i forsøget…

Så nu har vi solgt vores skønne 121 kvm rækkevilla og flytter ind i 109 kvm lejlighed… Godt nok på 4. sal med udsigt, meeeen… Det er jo ikke der vi skal bo for evigt. Og vi er nok nødt til at gøre os virkelig gode venner med underboen når vi nu flytter ind med tre små børn, hvor de to af dem mener, at al gang bør foregå i løb. Der er jo ingen almindelige mennesker i dag der kan købe et hus før de har solgt det de har i forvejen. That is sooo 2007. Vi skal ikke brænde nallerne på noget.

Så nu skal vi lurepasse. Scanne området for egnede boliger og sprede ordet: Vi søger nyere hus med tre børneværelser og stort bryggers. Og vi kan handle hurtigt. Det sker jo ind imellem at folk bliver skilt og gerne vil af huse as soon as posible. Måske er det sådan en mulighed der dukker op til os. Men vi tager ikke det første tilbud der dukker op. Det er jo netop meningen med lejebolig-dealen. Vi er fri til at købe, men kan også vente med at handle til vi finder det vi allerhelst vil have. Og så kan vi jo kysse og kramme vores børn i vildskab indtil vi finder et hus med have, og tiden derfor skal bruges på græsklip og lugning, med mere. Oh, the joy…