11. september 2019

I dag stod der ”fritid på egen hånd i Akureyri” på programmet. Hvilket betød ”Jagten går ind på en islandsk sweater…” Det var nu ikke så ligetil at finde en sådan, til en pris jeg kunne betale. Men ved Røde Kors’ bod på torvet fandt jeg en kortærmet, fin uldsag, til 75 kr. Vi var mange, der valgte at spise frokost sammen på en fiske- og sushirestaurant. Det er dejligt at nogen tager initiativ til at vi alligevel gør noget sammen på fridagene. 

Efter frokost gik jeg hen i Akureyris botaniske have. Her havde jeg aftalt at mødes med min fætter Jens, som bor i Akureyri. Det er noget særligt at rejse langt væk, og så mødes med nogen, der kender ens kerne og ophav så godt som Jens og jeg kender hinandens. Vi havde et par rare timer med kaffe og snak om vores liv nu, og om det vi kommer fra. Han og hans kæreste Ger∂ur havde også købt billetter til vores koncert om aftenen.

Koncertsale er i det store hele ens. Der er de samme faciliteter i varierende størrelser, og niveauet af tjekkethed i huset er som regel også indenfor en standart som betyder, at man som sanger ikke mærker ret meget til de tekniske aspekter af en koncerts afvikling. Lydprøven i dag var lang, vores lydmand knoklede for at sætte sig ind i den mixer, der var stillet til rådighed i Hof, musikhuset i Akureyri. Til sidst blev det godt, heldigvis.

Det var muligvis kun mig og Gunnar, der havde familie siddende i salen til koncerten. Det er ikke så usædvanligt for mig, men for Gunnar må det have været en ganske særlig aften. Hjemmebane, med familie og barndomsvenner, naboer og bekendte på stolerækkerne. Jeg sendte ham mange tanker under koncerten og gjorde mig måske faktisk lidt ekstra umage, fordi det føltes vigtigt, at hans hjemmepublikum fik det bedste vi kan præstere.  Det blev en god koncert, og bagefter gik vi på værtshus med Gunnar og hans venner. Det er særligt når ens verdener ”mødes”, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg fik lov at være med, i det krydsfelt.