Livet er en process. Og alt i det er en process. Således også det følgende, som jeg skrev kort efter at min far døde i november 2010. Det er først nu jeg er så langt i processen at jeg kan skrive det her på bloggen. Til gengæld føles det helt rigtig at gøre det nu.

Måske er det fordi jeg ikke ved ved jeg skal tro
Det gik jo lige så godt for os og alt var fred og ro
Men pludselig stod vi kolde og forfrosne ved en grav
Og sorgen gik, som kulden, gennem både ben og marv

Det sker kun for de andre, det bliver aldrig mig
Der kør’ som vild og tosset ad den jyske motorvej
De ringed’ og de sagde jeg sku komme i en fart
Den syge mand i sengen ville dø meget snart

Jeg sad hos ham, jeg sang for ham da døden tog ham med
Jeg græd og holdt hans varme hånd da livets ånd udgled
Min mor, min bror, min mand og jeg vi måtte tage derfra
Uden ham vi var der for: Uden min elskede far

Vi skulle vælge salmer, blomster, kiste og et sted
Hvor graven skulle graves og den døde sænkes ned
Hvem sku bære, hvem sku køre, hvem sku have besked?
De levende bestemmer når den døde har fået fred

Hvad ville han ha syntes? Hvad ville han ha gjort?
Han kendte Gud og hver en mand, det her blir voldsomt stort!
En kirke fyldt, et blomsterhav, forstenede vi sad
Den døde mand i kisten var vel egentlig ligeglad

For ham betød det noget at familien var stærk
For ham var børn og børnebørn det største mesterværk
Hos ham var glæden over livet rummelig og stor
Men allerlykkeligst var min far sammen med min mor.

– o –

Jeg bliver stadig overmandet af sorgen til tider. Helt uden varsel dukker det op, at jeg aldrig skal se min far igen. Jeg forsøger at acceptere at det er et af vilkårerne, en del af processen. Jeg får ham ikke tilbage ved at kæmpe imod. Forhåbentlig gør jeg ham endnu mere levende i min erindring, ved at “gå med” når tårerne presser sig på. Nøj, hvor jeg savner ham!  Og holder i de stunder, om muligt, endnu mere af min mor, min bror og min egen lille familie. Vi er ikke typerne der overlever. Vi lever. Overlevelse er blot en sidebemærkning i process-manuskriptet. Og vi skal have alt det bedste ud af vores liv. Vores processer. Det skylder vi os selv.