2012, velkommen til. Bedre sent end aldrig at være høflig, vel?

Status lyder: Julen 2011 var stort set sygdomsfri. Lidt host og snotnæse kan man vist aldrig rigtig sige sig fri for. Juleaften hos mor var super hyggelig, med besøg af selveste julemanden, og med oldemor som gæst, ligesom os. Og med morbror Rune, der spreder lykke og glæde hos sin niece og nevø ved sin blotte tilstedeværelse.

Status på job: Martin bliver mere og mere uundværlig i Vejle Kommune, og skaber der flere og flere succeser med det, han kan. Jeg er glad for min skole og for min 3. klasse, som jeg skal sige farvel til inden vinterferien, hvor jeg går på barsel. Når jeg kommer tilbage er de blevet til 4. klasse, og så skal jeg igang med en ny 1. klasse.  Det er udfordrende, men mest dejligt at være lærer.

Status på børnene: Ole og Eva ved godt hvad der gemmer sig i mors mave. En lillesøster! Ole mente en dag, at hun skulle hedde Eva, og da jeg foreholdt ham den kendsgerning, at han jo allerede havde en lillesøster der hedder Eva, svarede han iskoldt: “Så er der nok en lillebror derinde i stedet for”.  Og det er vel på en måde logisk nok… Han er glad for børnehaven for tiden, og begynder mere og mere at fortælle om hvad han har oplevet i løbet af dagen. Eva er en langhåret lille charmør. Hvis man stiller hende en opgave hun ikke lige synes hun skal udføre lige nu, så som at tage sine støvler på, så får man bare et “nahaj!”, sagt med en småfræk attitude, hovedet på skrå og glimt i øjet. Hun er ikke uden humor, den bette. Hun er også så huslig og ordentlig. Det er hende, der gerne hjælper med at dække bord, og der skal altså låg på mælkekartonen når der er blevet hældt mælk op! Vi kan ikke finde ud af hvem af os hun har det fra, for vi er vist begge to lidt nogle rodehoveder…

Maven med den trendy treer vokser som den skal. Det vil sige, med lynets hast. Når jeg fortæller folk hvornår jeg har termin, så kigger de lige igen på maven og spørger om jeg da ikke allerede er frygtelig stor i forhold til at der skulle være tre måneder igen… Og jo, det er jeg så. Sådan er jeg bare gravid. Navnelisten indeholder stadig flere end ét navn, så det er godt at der er et stykke tid til fødsel endnu.

Jeg vandt hundrede kroner i årets skrabejulekalender. Og jeg tog den med fra forrige år, da jeg skulle indløse gevinsten. Den med de halvtreds kroner på, som min far havde skrevet mit navn bagpå, muligvis sidste gang han skrev mit navn inden han døde. Den har ligget i en skuffe og kigget mere og mere insisterende på mig hver gang jeg har åbnet skuffen. Og jeg har kunnet høre min far tydeligere og tydeligere: “Få så indløst den gevinst, hvad er det for noget at gå og gemme på! Sådan noget pjat, Ida!” Jo flere gange jeg hørte ham i mit hoved, jo mere enig blev jeg med ham. Så nu er gevinsten altså indløst. Og noget af den blev brugt på en lottokupon. Den var der desværre ikke gevinst på. Men jeg kan mærke, at min far er tilfreds med mig. Og stadig er hos mig i alt hvad jeg gør. Det bliver et godt 2012. Det kan jeg mærke. Godt nytår!