>Tørklæder – om at elske mennesker.

>Jeg ved ikke hvad jeg skal mene om debatten omkring tørklæder – religiøst betinget hovedbeklædning – i det danske folketing. Hensigten med at kirke og stat er adskilt er, så vidt jeg har forstået, at man ikke blander religion ind i politik, og ikke gør religion politisk. Asmar Abdol-Hamid vil gerne være aktiv i dansk politik, hun er en ung, velartikuleret kvinde, som tilfældigvis er muslim og ikke af dansk oprindelse. (at hendes politiske ståsted så ikke helt stemmer overens med det parti hun vil stille op for, er en helt anden historie…) Hun bærer tørklæde, for det er en del af hendes identitet – som tilfældigvis hænger sammen med den religion hun tilhører. Der må være mindst een dansk politiker, der bærer en halskæde med et kors i – den kristne kirkes symbol. Hvis frøken Abdol-Hamid ikke må bære sit tørklæde på folketingets talerstol, så må man vel heller ikke bære et kors samme sted…? Jeg er altså lidt forvirret….
Samtidig har vores familieminister givet kommunerne hjemmel til at afvise, at bruge dagplejemødre der bærer hovedbeklædning/slør. Men man kan ikke forbyde dagplejemødre at passe børn i rum, hvor de ryger når børnene ikke er tilstede, og hvor luften, møbler, gardiner, ting og legetøj derfor må indeholde skadelige partikler fra tobaksrøg. Føj for h…… Jeg ved godt hvilken dagplejemor jeg ville vælge hvis mit valg står mellem en ryger og en der bærer slør. Jeg synes vi er på vej ud på et skråplan, når medierne går så vitalt op i sådan en sag, men lader Mogens Camre omtale homoseksuelle som en befolkningsgruppe med et handicap, uden at sætte ham i den offentlige gabestok. Hver eneste gang han åbner munden beviser han, at han ikke elsker mennesker men kun sig selv. Behøver jeg at sige, at jeg synes at manden er en idiot…?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *