Jeg har fået hængevom. Og voldsom trang til at spise is og chokolade. Nu må hun da snart finde ud af at det er meningen hun skal ud, hende babyen i maven. Der er seks dage til termin og for en uge siden skønnede jordemoderen, at baby måtte være 35-3600 gram. Der må være dejligt inde i mig.
For ligesom at øge spændingen og intensiteten i familielivet, så valgte Martin at spille en basketkamp for to uger siden mod et hold, som virkelig gik til stålet, og også til ham. Resultat: bøjede ribben, ømme muskler i arme og ryg og ærgelse over ikke længere at være i stand til at “gå med” når det gælder i kampens hede… Min mand er en fremragende baskettræner, men han har nok selv spillet sin sidste basketkamp.
Vi har også lige gang i behandlingen af en lungebetændelse, Ole har igen hevet noget snavs til sig, så han er på penicilin. Han kan heldigvis sluge piller, så indtagelsen af penicillinen er ikke noget problem. Det er mest nattehosteriet der volder den tykke mor kvaler… Og så skar Martin sig på en af vores Globalknive, så det stod ud med blod og han måtte have friske forbindinger ad flere omgange. Lige den dag havde jeg ikke så meget lyst til at føde…
Barn nr. tre bliver ikke mere håndgribelig af at der kun er seks dage til termin, og chance for at føde når som helst. Kan vi jonglere med logistikken når vi bliver fem i huset? Når fritidsaktiviteter skal passes samtidig med at et spædbarn skal finde sin plads i familien? Indeholder jeg nok kærlighed og overskud til alle mine tre børn? En ting er helt sikkert: Jeg føler at barn nr. tre er ren overflod. Vi har to børn, vi har reproduceret os selv. Nu kommer der et barn mere. Det er jo overskud af den mest overskudsagtige art. Og også en lille smule crazy… Når jeg har født om ganske kort tid, så har vi tre børn under fem år. Selvfølgelig kun i en kort periode, men når jeg ser på “tallene” i den ligning, så virker det helt skørt. Heldigvis bliver de jo større, de søde børn, og giver deres forældre nye udfordringer hele tiden. Og hvis bare Ole og Eva bliver lige så glade for lillesøster som de er for hinanden, så går det ikke helt galt. 🙂
Kæreste Ida.
Du har kærlighed nok til alle de børn du får!
Kæelig hilsen
mor